tirsdag den 30. marts 2010

Smadret skulder / Messed up shoulder

Jeg fik 4 ugers karantæne fra boksesparring efter mit KO nederlag til Adrenaline, så det var dejligt at komme i gang med at spare igen. Desværre kun i en uge, for sidste tirsdag landede jeg uheldigt i en nedtagning og smadrede min skulder. Heldigvis var der ikke noget der brækkede og den sad hvor den skulle da lægen tjekkede den. Til gengæld er mere eller mindre alle muskler omkring skulderen forstrukket og som det ser ud nu en uge efter går der mindste 1 uge før jeg kan begynde at træne bare let.

Jeg var tilmeldt til Grappling Liga i Malmö d. 10 april, men har måtte melde fra. Det var ellers noget jeg havde glædet mig til. For det første er det 1/2 år siden jeg har konkurreret i grappling. For det andet var der nogle gode modstandere tilmeldt, som jeg gerne ville have rullet imod og endeligt har Grappling Liga et cool regelsæt uden point, hvor man kun kan vinde på submission.

Det går mig på ikke at kunne træne og ikke at kunne komme til Grappling Liga, som jeg havde glædet mig til, men det værste er at jeg bliver ekstrem sliksulten når jeg får skader og virkelig skal være disciplineret for ikke at tage på ... Da jeg brækkede tommelfingeren sidste år tog jeg 4-5 kg på, på 2 måneder og det må bare ikke ske igen. Ind til nu går det ok, men jeg har været i kagedåsen.



I got a 4 week suspension from boxing sparring after my KO loss at Adrenaline, so it was nice to get back in sparring. Unfortunately I only got to spar for a week. Last tuesday I landed awkward in a takedown and it messed up my shoulder. Luckily nothing broke and it wasn't dislocated when the doctor checked it. However more or less every muscle around the shoulder has been sprained and status now, a week after, is at least another week before I can start light training.

I was signed up for Grappling Liga (a swedish grappling league) in Malmö April 10th, but I had to cancel that. I had really looked forward to it. First of all because I havn't competed in grappling for 6 month. Second of all there are som good opponents signed up that I would have liked to roll against and finally because Grappling Liga has a great rule set without points, where you only can win by submission.


I bothers me that I can't train and that I can't compete in Grappling Liga, which I had looked forward to. But worst of all is that I get an extreme craving for candy when I get injured and therefor need to be very disciplined so I don't gain weight ... when I broke my thumb last year I gained 4-5 kg in 2 month and that must not happen again. Until now it's been ok, but I have been in the cookie jar.

søndag den 21. marts 2010

Træning med Ole Lauersen / Training with Ole Lauersen

Ole Lauersen var i København og klubben fik arrangeret at han kom forbi og underviste.

En del af mine tæningskammerater har været i Oles camp i Thailand (Legacy Gym) og har fortalt meget godt om Oles træning, så nu fik jeg endelig mulighed for at blive trænet lidt af han selv.

Muay thai er ikke min favorit disciplin og derfor var det rart at få noget input. Det var rimelig grundlæggende ting han underviste i, hvilket falder godt i hak med min tilgang til træning (se tidligere post). En ting jeg virkelig kunne lide var et par teknikker han viste til at skabe vinkler på sin modstander. Dette er en ting jeg arbejder MEGET på i min boksning og nu har jeg fået nogle ideer til hvordan jeg også kan gøre det i Muay Thai ... Det bliver godt at få sparret en masse efter denne lille "øjenåbner".


Ole Lauersen (Danish Muay Thai fighter based in Thailand) was in Copenhagen and our gym arranged with him to come by a teach for our Muay Thai team.

Some of my trainingpartners have been at Ole's camp i Thailand (
Legacy Gym) and I've heard a lot of good things about Ole's training. Now I finaly got to train with him my selv.

Muay thai isn't my favorite disciplin og it was therefore nice to get some input. What he taught was pretty basic, which is in good line with my own approch to training (see earlier
post). One thing I realy liked was a couple of techniques to create angles on the opponent. This is something that I'm working on A LOT in my boxing and now i've also got some ideas how to do it in Muay Thai ... Looking forward to spar after this little "eye opener"

lørdag den 6. marts 2010

Blogger igen / Blogging again

Ja jeg har ikke skrevet så meget på det seneste. Den primære årsag er at jeg har haft min debut i thaiboksning og i pro MMA, hvilket har taget en del fokus og jeg ikke har haft overskud til at skrive. Lige nu er der ikke nogen kamp i horisonten og derfor tid til at skrive :-)

I dette indlæg vil jeg bare lige opsummere.

Min Thai kamp gik tiden ud, men jeg tabte på point. Min pro MMA kamp blev et KO nederlag i første omgang. Jeg hader at tabe, så det er klart det tog noget på min selvværd, men når der er gået et par dage efter et nederlag kan jeg mærke hvor meget jeg savner at træne og at jeg vil tilbage i ringen ... har indset jeg er en slider og en fighter. Jeg går ikke i ringen for titler, men for udfordringen - for kampens skyld.


Fra Adrenaline 4 / From Adrenaline 4


Well I haven't been writing too much lately. The main reason is that I've had my debut in Thai boxing and pro MMA. Those fights had all my focus and blogging was therefor put on hold. Right now there are no fights planed and therefor time for blogging :-)

In this post I just want to bring you up to date.

My Thai boxing fight went the distance but I lost on decision. My pro MMA fight was a 1st round KO loss. I hate loosing and my self esteem suffered a lot. However only a few days after a loss I can feel that I realy miss training and I want to get back in the ring ... I've realized that I'm a worker and a fighter. I don't step in the ring for titles, but for the challenge - for the fight.

tirsdag den 8. december 2009

Lilla bælte / Purple belt

Jeg fik lidt af en overraskelse i går. Robson Barbosa er gæstetræner i klubben med jævne mellemrum og i går var en af de dage hvor han var der. Han hev de tre højst graduerede blåbælter frem og gav dem lilla bælter. Det her er virkelig teknisk dygtige blåbælter. Alle tre "små" og virkelig atletiske og bevægelige. Jeg blev virkelig glad på deres vegne og var stolt over at have holdkammerater der var nået så langt ... ja jeg følte også at det faldt lidt tilbage på mig og de andre i klubben, da man jo ikke bliver god uden gode træningsmakkere.

Der hvor jeg blev overrasket var da de tre trådte tilbage i rækken og jeg blev bedt om at komme frem. I mit hoved ville der gå mindst et år før jeg kunne få et lilla bælte, men jeg fik det altså i går ... Jeg fik det!

Da jeg fik mit blå bælte lå det ligesom i luften. Havde trænet (for et blåbælte) lang tid og rimelig hårdt og der blev kun gradueret ca. 1 gang om året. Men denne gang kom det som noget af en overraskelse og jeg er virkelig stolt over at have fået det. Jeg har hørt fra så mange at de ikke følte sig klar til deres lilla, brune og sorte bælte da de fik det og jeg har det på samme måde. I mine øjne er folk med lilla bælter dem der tæver mig til træning, dem der kender detaljer og som jeg får gode råd af - nu er jeg en af dem og hvor er der meget jeg ikke føler jeg kan opfylde i mit eget billede af en lilla bælte.

Lige så stolt jeg er over at have fået det, lige så stort et pres føler jeg for at leve op til det. Jeg er sikker på jeg nok skal leve op til det, men det er sjov hvordan det nye bælte har givet mig en ny mental fokus på træningen. Jeg skal ikke bare træne længere - jeg skal være lilla bælte.

Jeg har altid syntes det var en kliche at takke sine holdkammerater og trænere, men nu hvor jeg selv har opnået noget så stort har jeg virkelig lyst til at sige tak til dem. Jeg prøver at huske det i hverdagen, men jeg er virkelig glad for mine holdkammerater. De har betydet meget for at jeg har kunne udvikle mig. Ikke mindst mine trænere Carsten Ettrup og Christian Graugart (som selv fik sit brune bælte i går) har betydet meget. Så tak alle sammen - det har været fantastisk!


Nu lilla / Now purple


Mærke fra den traditionelle "bælte piskning" / Marks from the traditionel "belt whipping"


I got some surprise yesterday. We have Robson Barbosa guest teaching from time to time in the gym and yesterday was one of them. At the end of the class the 3 highest graded bluebelts were called forward and awarded purple belts. These are really technically guys. All 3 "small" and very athletic and great movability. I was really happy for them and proud of having team mates getting this far ... I also felt a little of their achievement felt back on me and the rest of the team because you don't get good without good training partners

What made me surprised was after the 3 went back in line I was asked to come forward. In my head it would be at least a year until I could get a purple belt, but I got yesterday ... I got it!

When I got my blue belt, it was kind of expected. I had trained (in regard of getting a blue belt) hard and for a long time and belt graduation was only about once a year. This time it came as a big surprise and I am really proud of my new belt. I have heard from quite some people, that they didn't feel ready when they got their purple, brown and black belts and I feel the same. In my eyes purple belts are those that beats me up in sparring, those who knows details and gives med tricks and advises - now I'm one of those, but I don't feel I quite fit my own picture of a purple belt.

As proud as I am getting it as big a pressure do I feel of living up to it. I'm sure that I will, but it's funny how the new belt has given me new mental focus on training. I won't just be training any more - I'm going to be a purple belt.

I've always it was a cliche to thank your team mates and coaches, but now when I have achieved somethin this big, I'd really like to thank them. I try to remember to tell them in the everyday practice, but I'm really happy to have them as team mates. They have a big share in my development. And not least my traines Casten Ettrup and Christian Graugart (who him self got his brown belt yesterday) has ment a lot to me. Thank you everybody - it's been great.

torsdag den 8. oktober 2009

Projekt 77 / Project 77

Jeg er blevet tilbudt at få min pro debut i MMA til Adrenalin 4 til februar og da jeg sad og tænkte det igennem med hvad det villle kræve af træning osv. fik jeg ideen om at jeg måske skulle prøve om jeg kunne komme en vægtklasse ned til -77 kg klassen.

Det er ambitiøst, da det vil kræve et reelt vægttab på ca. 6 kg over de næste godt 4 måneder. Planen er at se hvor meget jeg kan tabe på de næste 2 måneder og alt efter hvad vægten siger der, tage beslutningen om hvilken vægtklasse jeg skal kæmpe i. Et kig i spejlet siger mig at jeg i hvert fald har 4 kg. som jeg kan smide uden at det går ud over muskelmassen. De 4 kg. passer planmæssigt også med hvad jeg skal tabe på de næste 2 måneder hvis jeg skal nå at tabe de 6 til Adrenaline, så ca. 11 december er milepælen for at tabe 4 kg. og se om der er mere at smide.

I've been offered a pro MMA fight at the Adrenaline 4 (Danish MMA promotion) in february. While thinking it thure ad planning how much training it will require and so on, I got the idea of going down a weight class to the -77 kg (170 pounds).

It's ambitious, because i require a permanent weight loss of about 6 kg (12-13 pounds) over the next 4 months. The plan is to see how much I can loose in the next 2 month and then decide which weight class I will fight in. Looking in the mirror loosing 4 kg is possible without effecting the muscle mass. The 4 kg is about what I need to loose in the next 2 month if I shall succeed in loosing the 6 kg for the fight af Adrenaline, so around december 11th is the milestone for loosing 4 kg and to see if there is more left to loose than muscle mass.

tirsdag den 8. september 2009

Nøgleteknikker / Key techniques

Jeg har ikke været så flittig med at skrive på bloggen. En af årsagerne er at jeg underviser klubbens intro hold i MMA og de seneste måneder har der virkelig været gang i den, så det har taget en del af den tid jeg ellers bruger på at skrive blog.

Der har heller ikke været noget som har fyldt noget specielt og har stået ud. Jeg har trænet som jeg altid gør, og det er jo i bund og grund det det handler om. At træne og hele tiden finpudse de ting man allerede kan, men som stadig kan blive bedre - Et evighedsprojekt :-)

En af de ting jeg er blevet endnu mere bevist om i forbindelse med at undervise, er opbygningen af gamet. De fleste bruger begreberne "basis" og "avanceret" om teknikker, hvilket jeg også selv har gjort. Problemet er dog at mange opfatter basis som noget der er let og for begyndere og avaceret for noget der er svært og for folk der er dygtige. Jeg er begyndt at bruge begrebet nøgle teknikker. I BJJ er det fx. triangle, scissor sweep o.lig. i boksning jab, kryds, hook o.lig. Grunden til jeg er begyndt at kalde dem for nøgleteknikker er at det er de teknikker der udgør størstedelen af gamet, når man ser på hvor ofte de bruges og deres succesrate. De er ikke lettere end andre teknikker og mest af alt er de ikke mindre anvendelige - tværtimod er det dem man bruger mest og derfor nogle man bør træne ofte. Sammen med nøgleteknikker er der det jeg kalder for kerne bevægelser. Kernebevægelser er bevægemønstre som ikke er selvstændige teknikker. I BJJ vil jeg fx. fremhæve shrimp som en kerne bevægelse og i boksning er forskelligt benarbejde kernebevægelser.

At lære nye teknikker er én måde at blive bedre på at forbedre nøgleteknikker og kerne bevægelser er en anden. Jeg skal ikke kunne sige hvad den optimale blanding mellem de to er, men jeg vil skyde på min egen fordeling i øjeblikket er omkring 60-70% nøgleteknikker og kernebevægelser, 20-30% træning af teknikker jeg kender, men som ikke er en del af mit a-game og maximum 10% træning af nye ting.

I haven't been writing on the blog lately. One of the reasons is teaching the gym's intro MMA class which the last couple of month have been packed, so the time I usually have used to write on the blog have been used on preparations and teaching.

There hasn't been anything specific that I've been working on either. I have trained like I always do and that is, when it comes to it, what ti's all about. Training and keep adjusting the things you know towards perfection – A never ending proces :-)

One of the things I have become even more aware of when teaching is the structure of the game. Most people uses the terms ”Basic” and ”Advanced” to categorize techniques, which I have also done my self. The problem however, is that a lot of people think of ”basic” as something easy and ment for beginners and ”advanced” as something difficult and ment for experienced athletes. I've started to use the term ”Key techniques”. In BJJ that will ie. be triangle, scissor sweep etc. and in boxing jab, hook etc. The reason I've started calling them ”key techniques” is that they are the techniques that is the majority of the game looking at how often they are used and their succesrate. They are not easier than other techniques and most of all not less useful - right the opposite actually are they the most used and therefore something you should train often. Along with the key techniques is what I like to refer to as core movements. Core movements are movements and patterns that in them selfs are not independent techniques. In BJJ that will ie. be shrimping and in boxing ie. footwork.

Learning new techniques is one way of getting better and improving your key techniques and core movements is another. I'm no to say what the optimal mix between the two is, but I'll estimate that my own training at the moment is 60-70% key techniques and core movementes, 20-30% of techniques I know but aren't a part of my a-game and maximum 10% new stuf.

onsdag den 8. juli 2009

God bokse bebut / Good debut in boxing

Så fik jeg endelig min boksekamp og det gik ret godt.

Min modstander var både større og tungere end mig, men knap så erfaren.

Som altid er der mange ting, som skal rettes på, men det var jo også netop hovedformålet med kampen, at få mere ringtid for at udvikle mit stående game.

I finally got my boxing match and it vent pretty well.

My opponent was both bigger and heavier than me, but not as experienced.

As always there are lots of things I need to work on, but that was exactly the reason with this fight, to get more ring-time and develop my stand up game.