onsdag den 8. oktober 2008

Endnu en streg på bæltet

D. 29 fik jeg min anden streg på mit bælte. Jeg var ret stolt over det. Det er et klap på skulderen og en anderkendelse fra træneren om at man har fremgang i sit game og tekniske kunnen, men ellers var det jo en træning som alle andre.


I hverdagen går jeg ikke op i bælter og streger. Jeg træner for at blive bedre, ikke for at kunne vise et bælte frem, for når det kommer til stykket, er det hvordan jeg klarer mig til kamp og i sparring der betyder noget - og der taber jeg til folk, der er lavere gradueret end mig og vinder over nogle, der er højere gradueret end mig. Det hverken booster eller knækker mit ego, det giver mig blot ting at arbejde på.

Jeg kan huske det betød noget for mig at få mit blå bælte, men der havde jeg jo ikke trænet så længe. Nu ved jeg der kan gå lang tid, før jeg får mit lilla bælte, og jeg kan ikke overskue at skulle holde det som målsætning, når der bare er så mange ting, jeg vil arbejde på her og nu. Så derfor bliver jeg ved med bare at arbejde på at blive bedre, da det er det jeg synes er sjov. Om det så giver streger eller farve på bæltet? - det må ske hvis det sker ... men det er jo altid rart når det sker, så man ved at det arbejde man har lagt i træningen faktisk har hjulpet, og ikke kun har været sjov.

Ingen kommentarer: