søndag den 5. oktober 2008

Så blev det hverdag igen

Først Adrenaline 3, så knæskade og endelig Grapplers Dream 2. Den sidste måned har været ret atypisk og nu hvor den er overstået begynder hverdagen hvad gælder træning.

Tilbage til vægttræning og til boksesparring. Torsdag var første gang i næsten en måned hvor jeg boksede og selvom min form stadig er ret god, kunne jeg hurtigt konstatere, at min bokseform ikke er så god, som den har været. 2 1/2 omgang af 3 min. var hvad jeg kunne holde til.


Formen var jo en negativ ting, men den forbedres heldigvis hurtigt. Af positive ting var at på trods af timingen ikke var hvad den er når jeg er i form, så fungerede mit hook, som jeg har arbejdet på mens jeg var skadet, bedre end forventet - jeg er i gang med et indlæg om det, så det skal der nok komme mere om .

Hverdagen betyder også at der nu skal til at lægges planer. Det er nu der er tid til at åbne op for nye ting til repetuaret, så nu skal hjernen lægges i blød for at finde ud af hvordan de kommende måneder skal gribes an.

Ingen kommentarer: