Gemmengang af kampene til GD2

1. kamp mod Martin Kawaler (Nordborg fight club)

Det var den første kamp og jeg var sikker på jeg var både mere rutineret og teknisk end min modstander, så for at komme ordentligt i gang var planen at gå meget aggressivt i clinch og få ham til at lave en fejl/åbning. Hurtigt fangede jeg en arm til et armdrag og går efter at få ryggen. De fleste er gode nok til ikke at give ryggen når man armdragger dem, så at skifte til en single-leg i stedet for at baile er en ting jeg har trænet meget og var hvad jeg gjorde. Da han lægger pres på mine skuldre, skifter jeg til en dobbelt-leg og tager ham ned. Med det greb han havde kunne han ikke gøre noget, men fra side control kan det være svært at bryde. Et hurtigt skift til mount gjorde det let at bryde hans greb og begynde at angribe. Jeg forsøgte en hånds guillotine, men havde ikke helt plads. Prøvede at tage en mounted triangle, men han scrambler sig fri. Som planen var fra start ville jeg bare holde tempoet højt og vente på han lavede fejl. Fra scramblet laver han så fejlen og får vent ryggen lidt for meget, så jeg kan tage ryggen og afslutte kampen med en RNC.

2. kamp mod George Damkjer (SFA)

Jeg havde ikke nogen idé om hvad jeg skulle forvente mod George Damkjer, men i den vægtklasse må man jo gå ud fra at folk er stærke, så jeg tænkte jeg ville trække tiden i clinchen, så jeg kunne læse ham lidt og ikke skulle brænde alt for mange kræfter af før der kunne scores point. Han laver et nedtagningsforsøg, hvorfra vi scrambler og han ender med at trække guard. Der er ikke nogen trussel i den guillotine han prøver, så jeg lader ham brænde kræfter af ved at lave lidt gurle lyde. Da han begyndte at blive træt i armene var det let at hive hovedet ud, så jeg kunne begynde at komme fri af hans guard. Det er svært at åbne hans gurad, men da han ikke laver andet end at holde sin guard holder jeg mig aktiv og det ender med han får minus point. Allerede der begynder han at føles træt, så jeg holder mig bare aktiv for ikke at få minus point og venter på han åbner sin guard eller vi bliver rejst op. Da vi bliver rejst op har udset mit mål fra starten hvor vi clinchede. Han tager brede skridt og blotter sit højre ben. Derfor dykker jeg hurtigt ned og rundt til en single-leg på hans højre ben og afslutter kampen på point.

3. kamp mod Claus Madal (SFA)

Tilgangen til denne kamp var nogenlunde den samme som forrige. Træk tiden lidt i clinchen for at læse modstanderen og kom tættere på at kunne score point. Jeg havde ikke forventet at han ville trække guard og slet ikke butterfly-guard, så det kom lidt bag på mig. Jeg elsker at komme i butterfly-guard, fordi jeg har en masse høj% pass derfra, så jeg jeg tænkte "cool" da det skete. Desværre er Mandal en "listig satan" ;-), så jeg når kun lige at tænke "cool" før jeg sidder i en triangle, der er for tæt til at komme ud af.

Gode ting:
Jeg blev ikke taget ned og var ikke på ryggen på noget tidspunkt. Nedtagerninger havde jeg 100% (2 af 2)

Dårlige ting:
Jeg tager ikke nok initiativ og følger ikke en strengent gameplan. Så snart jeg lader min modstander få tid til at tænke skal jeg selv til at arbejde, mens jeg kan dominere min modstandere ved at tage initiativ.

På baggrund af Grapplers Dream 2 bliver næste skridt for Projekt Agrressivitet min clinch

Bronze til Grapplers Dream 2

I går var der Grapplers Dream 2. i Frederikssund


Jeg stillede op i -96 kg, hvilket var sjovt at prøve, da det er nogle større gutter end jeg er vant til at kæmpe mod til turneringer, men af samme årsag også hårdt.

Mine puljekampe var:
Martin Kawaler (Nordborg fight club) - vundet på RNC
George Damkjer (SFA) - vundet på point

Semifinale:
Claus Mandal (SFA) - Tabt på Triangle

Bronze kamp:
Mads Nielsen (Shooters Copenhagen) - Vundet da Mads desværre var skadet og ikke kæmpede.

Det endte derfor med en 3. plads for mig i -96 kg.


I holdkonkurrencen blev vi nr. 1 med CSA.dk Ninjas

Til sammen tog CSA 3 guld (2 personlige + 1 hold), 1 sølv og 4 bronze - så ikke bare en god dag for mig, men i den grad også en god dag for klubben og holdet.


Som altid lærer man en hel masse af at kæmpe til konkurrencer, og også denne gang har jeg fået en masse med hjem, jeg skal arbejde på, så der skal nok komme nogle indlæg affødt af Grapplers Dream, ligesom mine kampe nok også skal blive lagt op på bloggen.

Brigde v2.0

En af de ting jeg synes bedst om er når jeg har tid til at nørde teknikker. Virkelig går i detaljer og pille enkelt dele ud for at se hvordan de bidrager til helheden. En af de ting jeg har nørdet med på de steneste er mit bridge, som jeg også har lavet lidt video på.

Mekanismen
Mekanismen er at få fødderne så langt ind mod hoften som muligt, da det giver hoften maksimal lodret bevægelse.


Når fødderne er længere fra hoften bliver hoftebevægelsen mere vandret, hvilket både tager kraft fra bridget, samtidig med at hoften heller ikke kommer så højt op fra gulvet - begge dele der gør det lettere for modstanderen at holde sin position.


Når hoften kommer højt, kommer brystet mere ind over éns skuldre. Dette gør at man lettere kan rulle omkring sin egen akse og derved have en bedre base.


Når hoften er lav bliver man nød til at rulle over sin skulder, hvilket giver en mindre stabil base. Rullet er heller ikke så kraftigt med lav hofte, da det er maven og brystet man skal brug, mens man med en højere hofte, også kan bruge benenes kraft i rullet.

Cutte vægt

Alle konkurrencer har vægtklasser, men det er ikke altid de samme, ligesom reglerne for indvejning er forskellige. Da det har fordele at være tungere end sin modstander, gælder det om at kende sin krop for at vide, hvilke vægtklasser man kan stille op i.

Op til Adrenaline 3 fungerede min cutting rigtig godt og jeg tænkte, jeg ville dele erfaringerne.

At cutte er at lave et midlertidigt vægttab for at klare grænsen for indvejningen, og vægttabet består primært af væske. Netop væskebalancen er vigtig, for at kunne præstere til den konkurrence det gælder, og da det tager tid at restituere efter at have cuttet, er mængde af hvor mange kilo man kan smide afhængig af hvor lang tid, der er fra indvejning til ens kamp(e).


Når der er indvejning på samme dag, som det er tilfældet ved fx. grapplingturneringer, har man som regel kun et par timer før man skal i kamp. Her kan jeg cutte 2-3 kg, mens jeg, når der er indvejning et døgn før kamp, kan cutte 4-6 kg.

Min cutteprocedure
Cutteproceduren for mig starter ca. 4-5 dage inden konkurrencen. Indholdet af kulhydrat i mine måltider bliver reduceret kraftigt og består primært af grøntsager. Jeg spiser hvad jeg har brug for, for at føle mig tilpas og i stand til at træne, så jeg sulter mig ikke, men propper mig heller ikke. Dette er for at reducere kulhydratdepoterne i kroppen, da kulhydrat binder væske. Salt prøver jeg også at undgå, da det ligeledes binder væske. Mange små måltider i løbet af dagen i stedet for enkelte store, gør at jeg ikke føler lige så stor sult og at mit energiniveau til at træne er bedre.

Samtidig med ændringer i måltiderne sætter jeg mit væskeindtag op til 2-3 måske 4 liter om dagen, udover det jeg drikker i forbindelse med træning. Jeg har hørt forskellige forklaringer, som at det sætter nyrerne i gang, så de får én til at tisse mere end normalt. Selv tro jeg dog mere på at man bare får skyllet salt ud af kroppen, fordi man jo tisser mere end man gør normalt.

Aftenen før indvejningen spiser jeg et lille aftensmåltid, for hvis jeg går sulten i seng, sover jeg dårligt. Jeg drikker et par kopper kaffe eller te, da det er vanddrivende. Herefter hverken spiser eller drikker jeg, før jeg er blevet vejet. Dette giver mig ca. et vægttab på 2-3 kg.

På dagen for indvejningen gør jeg et par forskellige ting, hvis jeg skal cutte meget. Det første er at få bevæget mig. Her kan man enten løbe, cykle eller hvad man nu har lyst til. Jeg kan bedst lide at cykle. Inden jeg starter, tager jeg godt med tøj på (fx. 2 joggingsæt og en hue) og inderst har jeg plastikposer på overkroppen og benene. Så cykler jeg en tur på ca. 45-60 min. i et nogenlunde tempo. Efter de første 15 min. begynder jeg at svede meget, og så gælder det bare at holde tempoet resten af turen. Senere går jeg i sauna. Her tager jeg et plastikkort med, som jeg bruger til at skrabe sveden af. Dette får kroppen til at svede endnu mere, da kroppen bruger sveden som køling.

Efter indvejningen er det vigtigt at spise og drikke rigtigt, da kroppen skal have fyldt de depoter op, som man har haft tømt. Jeg drikker en del væske, men for at kroppen kan optage væsken, skal man også indtage kulhydrat og salt. Lige efter jeg er blevet vejet drikker jeg derfor Revolyt, da det indeholder præcis, hvad man har brug for efter et væsketab. Jeg spiser rosiner og nødder som det første og går så over til frugt bagefter. Jeg er blevet bedre til at kontrollere mit indtag, for de første par gange jeg cuttede meget, fik jeg ondt i maven, fordi jeg proppede mig. Nu spiser jeg lidt mindre ad gangen, men over en længere periode. Det er det samme med væskeindtaget. Kroppen kan kun optage en hvis mængde væske ad gangen, så det hjælper ikke at drikke 4 liter på en time og tro det er det. Jeg drikker min. 3/4 liter pr. time i 4-5 timer når jeg har cuttet meget.

Jeg har ikke lavet kontrolmålinger, men vil skønne min cutting til:

• Ca. 1 kg. på let aftensmad og ikke at spise morgenmad (1 potion müsli med mælk + 1 banan er ca. 500g)
• Ca. 1 kg. på ikke at drikke vand (naturlig fordampning)
  
• Ca. 3/4 kg. på at tisse (natten før indvejning er jeg nok oppe og tisse 3 gange pga. kaffe/the)
• Ca. 1 1/2 kg. på at cykle
• Ca. 3/4 kg. på at være i sauna

På politiken.tv ligger der også et indslag om et Team Danmark forsøg med Nyblom tvillingerne om at cutte vægt. Her er et direkte link.

Grappling league - Grapplers Dream 2

Lørdag d. 27 afholdes Grapplers Dream 2 i Frederikssund.

Da mit knæ jo har været lidt ømt, har jeg ikke kunne træne så meget de sidste par uger, så jeg tænkte jeg ville tilmelde mig -96kg klassen, da der ikke var så mange deltagere, og konkurrencen dermed ikke er så hård som i -86kg. På den måde kunne jeg tage point til holdet uden at skulle belaste knæet så meget, og samtidig behøvede jeg så heller ikke cutte vægt.

Det viser sig nu, at en del har tilmeldt sig -96kg i sidste øjeblik, så klassen er gået hen og blevet ret god. Endvidere vejede jeg 87 kg. torsdag, så jeg ligger næsten naturligt i -86 kg. Så fra at være en "hygge dag", er jeg blevet den lille dreng i klassen ... ha ha, så meget for at prøve være lidt strategisk.


Heldigvis har knæet det ret godt, så jeg skal nok kunne give de store drenge modstand. Hvor langt jeg kommer er ikke godt at vide, men det vigtigste er at samle point til holdet. CSA stille denne gang med to hold: Pirates og Ninjas. Jeg er på Ninjas, så Ninjas FTW!!


Med i alt 28 kæmpere fra CSA er der udsigt til en super dag, med masser af action og lige så meget sjov og ballade.

Passion og dedikation

Ja det sker jo at kroppen går lidt i stykker - faktisk sker det tit, men med 8 træningspas om ugen med de gutter jeg sparer med, er det egentlig så mærkeligt at der sker små-skader - heldigvis er det sjældent værre end min fysioterapeut kan fixe mig igen.


Så hvorfor gør jeg det? Fordi jeg elsker det. Selvom jeg ender med at hade træningerne de sidste par uger op til kamp, går der ikke mere end 2-3 dage efter kampen før jeg er til træning igen. Til kampen ved Adrenaline 3 fik jeg i slutningen af 2. runde strukket ledbåndet på indersiden af mit ene knæ. Diagnose: pause i ca. 3 uger. Jeg kan bare ikke ligge stille. Der er så mange ting jeg vil arbejde på, som kører rundt i hovedet på mig og ikke giver mig ro før de er blevet afprøvet.

Jeg ved godt kroppen har brug for ro til at heale, men som det er nu med knæet er der jo stadig mange ting jeg kan: Bokse på sandsæk, pull-ups etc. Jeg vil blive bedre og der er altid noget man kan arbejde på - også selvom man har skader.

Man kan ikke vinde kampe med undskyldninger, så man kan heller ikke blive bedre med undskyldninger.

Hvor sidder aggressiviteten? (Projekt aggressivitet)

Efter kampen til Adrenaline 3 er det tid til reflektion og en af de ting jeg synes rammende for kampen, var at jeg ikke var så aggressiv, som jeg gerne ville være.

Dette diskuterede jeg med Graugart forleden, og han havde en ret god tilgang til det. Aggressivitet består ikke i at kunne "gå amok", men at kunne vedholde sit angreb på sin modstander.


Så hvad skal der så til for at kune være aggressiv?
Graugart pointerede overblik - at man hele tiden ved, hvad der sker, og hvad ens muligheder er. Min tilføjelse var en bred vifte af teknikker (relativ bred), så man ikke behøver at "resette", men kan gå videre til en ny teknik, samt at der ikke er en afstand, man ikke kan arbejde fra.

Ind til nu har jeg i projekt aggressivitet fokuseret på mit bottom game, uden at ha' tænkt videre over mekanismerne i det. Det jeg har gjort i mit bottom game, er at arbejde for at escape, så snart jeg lå nederst. Hver gang jeg kom i en situation, hvor jeg ikke kom fri (og dem har der været en del af), gik jeg tilbage til situationen med et par sparringspartnere og/eller træner, for at se hvad jeg kunne gøre anderledes. Nogen gange manglede jeg en hel teknik fra den pågældende position, mens jeg andre gange bare skulle finpudse teknikker, jeg allerede kendte.


Det jeg reelt gjorde, var at presse mig selv til at lave fejl. Når man ikke kan vente på at modstanderen laver fejl, eller situationen hvor man er god kommer, bliver det tydeligt hvor man har huller, og når man noterer sig disse, kan man lappe dem. Som jeg har skrevet i tidligere indlæg er det hårdt fysisk, men set i bakspejlet er det også mentalt hårdt, for det er netop at sætte sig selv i situationer hvor man er dårlig, og det kræver en del at holde motivationen, når til tider 90% af alt man forsøger ikke virker.

For at træne aggressivitet kræver det også gode sparringpartnere. Nogen der kan give god modstand, for hvis man er dem overlegne bliver det bare de samme 2-3 teknikker man kører om og om igen - den dag man så får modstand indser man hvor mange huller man faktisk har. Det kræver dog også at ens sparringspartnere ikke har større egoer, end at de ikke skal vinde for enhver pris til træning, men tillader at man begår fejl, uden absolut at skulle prøve at afslutte én hver gang. Specielt i boksning er det nødvendigt, at man kan lave fejl uden at bliver KO'et til træning, ellers bliver hovedfokus at beskytte sig frem for at blive aggressiv.


Der kommer med garanti mere omkring dette, da jeg mener træningsmentalitet, er noget af det vigtigste for at nå langt.

Adrenaline 3 i korte træk

Jeg var godt forberedt til min kamp til Adrenaline 3 showet og kampen gik godt, dog en noget kontroversiel dom i mine øjne, da to dommere havde den uafgjort og en havde Gosham som vinder.


En ting jeg kunne mærke i kampen, var at mit knock out nederlag til Christian Numme stadig sad i kroppen. Vi havde talt det igennem inden kampen og til træning, og jeg frøs da heller ikke som sådan, men var knap så aggressiv og flydende i min boksning, som jeg ellers er ... nå ja, inderst inde havde jeg jo heller ikke regnet med andet, og efter 1 runde var jeg nogenlunde tilbage. Pointen er blot at hvad end man gør, kræver det noget ring-tid før en knock out er helt ude af kroppen.

På gulvet fungerede mit game til gengæld ret godt. Jeg følte mig på intet tidspunkt presset. De gange jeg var nederst escapede jeg uden problemer og uden at tage skade og så snart jeg var øverst leverede jeg slag og holdt min position.

Det var aldrig planen at skulle clinche, men en del af kampen endte i clinch. Her fungerede mine knæ fint, mens jeg synes min positionering var for statisk. Dette er noget der skal arbejdes på og som der helt sikkert kommer nogle indlæg om.

Der er meget der skal arbejdes videre med. Det samt en del af de ting der blev arbejdet på op til kampen skal nok komme ud på bloggen løbende.