Lilla bælte / Purple belt

Jeg fik lidt af en overraskelse i går. Robson Barbosa er gæstetræner i klubben med jævne mellemrum og i går var en af de dage hvor han var der. Han hev de tre højst graduerede blåbælter frem og gav dem lilla bælter. Det her er virkelig teknisk dygtige blåbælter. Alle tre "små" og virkelig atletiske og bevægelige. Jeg blev virkelig glad på deres vegne og var stolt over at have holdkammerater der var nået så langt ... ja jeg følte også at det faldt lidt tilbage på mig og de andre i klubben, da man jo ikke bliver god uden gode træningsmakkere.

Der hvor jeg blev overrasket var da de tre trådte tilbage i rækken og jeg blev bedt om at komme frem. I mit hoved ville der gå mindst et år før jeg kunne få et lilla bælte, men jeg fik det altså i går ... Jeg fik det!

Da jeg fik mit blå bælte lå det ligesom i luften. Havde trænet (for et blåbælte) lang tid og rimelig hårdt og der blev kun gradueret ca. 1 gang om året. Men denne gang kom det som noget af en overraskelse og jeg er virkelig stolt over at have fået det. Jeg har hørt fra så mange at de ikke følte sig klar til deres lilla, brune og sorte bælte da de fik det og jeg har det på samme måde. I mine øjne er folk med lilla bælter dem der tæver mig til træning, dem der kender detaljer og som jeg får gode råd af - nu er jeg en af dem og hvor er der meget jeg ikke føler jeg kan opfylde i mit eget billede af en lilla bælte.

Lige så stolt jeg er over at have fået det, lige så stort et pres føler jeg for at leve op til det. Jeg er sikker på jeg nok skal leve op til det, men det er sjov hvordan det nye bælte har givet mig en ny mental fokus på træningen. Jeg skal ikke bare træne længere - jeg skal være lilla bælte.

Jeg har altid syntes det var en kliche at takke sine holdkammerater og trænere, men nu hvor jeg selv har opnået noget så stort har jeg virkelig lyst til at sige tak til dem. Jeg prøver at huske det i hverdagen, men jeg er virkelig glad for mine holdkammerater. De har betydet meget for at jeg har kunne udvikle mig. Ikke mindst mine trænere Carsten Ettrup og Christian Graugart (som selv fik sit brune bælte i går) har betydet meget. Så tak alle sammen - det har været fantastisk!

Nu lilla / Now purple

Mærke fra den traditionelle "bælte piskning" / Marks from the traditionel "belt whipping"

I got some surprise yesterday. We have Robson Barbosa guest teaching from time to time in the gym and yesterday was one of them. At the end of the class the 3 highest graded bluebelts were called forward and awarded purple belts. These are really technically guys. All 3 "small" and very athletic and great movability. I was really happy for them and proud of having team mates getting this far ... I also felt a little of their achievement felt back on me and the rest of the team because you don't get good without good training partners

What made me surprised was after the 3 went back in line I was asked to come forward. In my head it would be at least a year until I could get a purple belt, but I got yesterday ... I got it!

When I got my blue belt, it was kind of expected. I had trained (in regard of getting a blue belt) hard and for a long time and belt graduation was only about once a year. This time it came as a big surprise and I am really proud of my new belt. I have heard from quite some people, that they didn't feel ready when they got their purple, brown and black belts and I feel the same. In my eyes purple belts are those that beats me up in sparring, those who knows details and gives med tricks and advises - now I'm one of those, but I don't feel I quite fit my own picture of a purple belt.

As proud as I am getting it as big a pressure do I feel of living up to it. I'm sure that I will, but it's funny how the new belt has given me new mental focus on training. I won't just be training any more - I'm going to be a purple belt.

I've always it was a cliche to thank your team mates and coaches, but now when I have achieved somethin this big, I'd really like to thank them. I try to remember to tell them in the everyday practice, but I'm really happy to have them as team mates. They have a big share in my development. And not least my traines Casten Ettrup and Christian Graugart (who him self got his brown belt yesterday) has ment a lot to me. Thank you everybody - it's been great.

Projekt 77 / Project 77

Jeg er blevet tilbudt at få min pro debut i MMA til Adrenalin 4 til februar og da jeg sad og tænkte det igennem med hvad det villle kræve af træning osv. fik jeg ideen om at jeg måske skulle prøve om jeg kunne komme en vægtklasse ned til -77 kg klassen.

Det er ambitiøst, da det vil kræve et reelt vægttab på ca. 6 kg over de næste godt 4 måneder. Planen er at se hvor meget jeg kan tabe på de næste 2 måneder og alt efter hvad vægten siger der, tage beslutningen om hvilken vægtklasse jeg skal kæmpe i. Et kig i spejlet siger mig at jeg i hvert fald har 4 kg. som jeg kan smide uden at det går ud over muskelmassen. De 4 kg. passer planmæssigt også med hvad jeg skal tabe på de næste 2 måneder hvis jeg skal nå at tabe de 6 til Adrenaline, så ca. 11 december er milepælen for at tabe 4 kg. og se om der er mere at smide.

I've been offered a pro MMA fight at the Adrenaline 4 (Danish MMA promotion) in february. While thinking it thure ad planning how much training it will require and so on, I got the idea of going down a weight class to the -77 kg (170 pounds).

It's ambitious, because i require a permanent weight loss of about 6 kg (12-13 pounds) over the next 4 months. The plan is to see how much I can loose in the next 2 month and then decide which weight class I will fight in. Looking in the mirror loosing 4 kg is possible without effecting the muscle mass. The 4 kg is about what I need to loose in the next 2 month if I shall succeed in loosing the 6 kg for the fight af Adrenaline, so around december 11th is the milestone for loosing 4 kg and to see if there is more left to loose than muscle mass.

Nøgleteknikker / Key techniques

Jeg har ikke været så flittig med at skrive på bloggen. En af årsagerne er at jeg underviser klubbens intro hold i MMA og de seneste måneder har der virkelig været gang i den, så det har taget en del af den tid jeg ellers bruger på at skrive blog.

Der har heller ikke været noget som har fyldt noget specielt og har stået ud. Jeg har trænet som jeg altid gør, og det er jo i bund og grund det det handler om. At træne og hele tiden finpudse de ting man allerede kan, men som stadig kan blive bedre - Et evighedsprojekt :-)

En af de ting jeg er blevet endnu mere bevist om i forbindelse med at undervise, er opbygningen af gamet. De fleste bruger begreberne "basis" og "avanceret" om teknikker, hvilket jeg også selv har gjort. Problemet er dog at mange opfatter basis som noget der er let og for begyndere og avaceret for noget der er svært og for folk der er dygtige. Jeg er begyndt at bruge begrebet nøgle teknikker. I BJJ er det fx. triangle, scissor sweep o.lig. i boksning jab, kryds, hook o.lig. Grunden til jeg er begyndt at kalde dem for nøgleteknikker er at det er de teknikker der udgør størstedelen af gamet, når man ser på hvor ofte de bruges og deres succesrate. De er ikke lettere end andre teknikker og mest af alt er de ikke mindre anvendelige - tværtimod er det dem man bruger mest og derfor nogle man bør træne ofte. Sammen med nøgleteknikker er der det jeg kalder for kerne bevægelser. Kernebevægelser er bevægemønstre som ikke er selvstændige teknikker. I BJJ vil jeg fx. fremhæve shrimp som en kerne bevægelse og i boksning er forskelligt benarbejde kernebevægelser.

At lære nye teknikker er én måde at blive bedre på at forbedre nøgleteknikker og kerne bevægelser er en anden. Jeg skal ikke kunne sige hvad den optimale blanding mellem de to er, men jeg vil skyde på min egen fordeling i øjeblikket er omkring 60-70% nøgleteknikker og kernebevægelser, 20-30% træning af teknikker jeg kender, men som ikke er en del af mit a-game og maximum 10% træning af nye ting.

I haven't been writing on the blog lately. One of the reasons is teaching the gym's intro MMA class which the last couple of month have been packed, so the time I usually have used to write on the blog have been used on preparations and teaching.

There hasn't been anything specific that I've been working on either. I have trained like I always do and that is, when it comes to it, what ti's all about. Training and keep adjusting the things you know towards perfection – A never ending proces :-)

One of the things I have become even more aware of when teaching is the structure of the game. Most people uses the terms ”Basic” and ”Advanced” to categorize techniques, which I have also done my self. The problem however, is that a lot of people think of ”basic” as something easy and ment for beginners and ”advanced” as something difficult and ment for experienced athletes. I've started to use the term ”Key techniques”. In BJJ that will ie. be triangle, scissor sweep etc. and in boxing jab, hook etc. The reason I've started calling them ”key techniques” is that they are the techniques that is the majority of the game looking at how often they are used and their succesrate. They are not easier than other techniques and most of all not less useful - right the opposite actually are they the most used and therefore something you should train often. Along with the key techniques is what I like to refer to as core movements. Core movements are movements and patterns that in them selfs are not independent techniques. In BJJ that will ie. be shrimping and in boxing ie. footwork.

Learning new techniques is one way of getting better and improving your key techniques and core movements is another. I'm no to say what the optimal mix between the two is, but I'll estimate that my own training at the moment is 60-70% key techniques and core movementes, 20-30% of techniques I know but aren't a part of my a-game and maximum 10% new stuf.

God bokse bebut / Good debut in boxing

Så fik jeg endelig min boksekamp og det gik ret godt.

Min modstander var både større og tungere end mig, men knap så erfaren.

Som altid er der mange ting, som skal rettes på, men det var jo også netop hovedformålet med kampen, at få mere ringtid for at udvikle mit stående game.

I finally got my boxing match and it vent pretty well.

My opponent was both bigger and heavier than me, but not as experienced.

As always there are lots of things I need to work on, but that was exactly the reason with this fight, to get more ring-time and develop my stand up game.

Bokse debut / Boxing debut

Lørdag d. 27 juni skal jeg i ringen til min førte boksekamp. Jeg skulle have haft den inden jul, men det missede desværre, så det er 6 måneders sult for at komme i ringen der slippes løs d. 27.

Grunden til at tage en boksekampe er bare at få tid i ringen. Jeg får så her fokuseret på mit stående game både i kampen, men også i træningen op til, hvor det har været en del sparring og kombinationstræning på pads.

Det bliver den første gang jeg skal konkurrere efter skaden og så må jeg se om jeg har fået trænet "rusten" væk. Det bliver i hvert fald et meget godt pejlemærke for hvornår jeg skal kæmpe MMA igen.



On June 27th I'm stepping in the ring for my first boxing match. I was supposed to have it already before christmas, but it got cancelled, so it is 6 month "boixng hunger" there is released on the 27 th.

The reason for taking a boxing match is getting ring time. I get to focus on my stand up game both in the fight and the training for the fight, which has been a lot of sparring and combos on pads.

This will be the first time competing after the injury and I'll find out if all the "rust" has been shaken of during training. No matter what it will be a good indicator for when I'll be fighting MMA again.

Bevægelsestræning / training of movability

Mens jeg havde hånden i gips kunne jeg ikke rulle, så i stede lavede jeg forskellige bevægelses øvelser for at holde mig i gang.

En øvelse jeg kørte en del af er en jeg kalder "1/2 split - back flip". Det er en bevægelse man bruger i mange forskellige nedtagninger og derfor er blevet en fast del i min træning.

While I had cast on my hand I couldn't roll, so instead I did different movability drills to stay active.

One drill that I did a lot is a drill I call "1/2 split - back flip". This is a move used i many different takedowns and the drill has therefore become a part of my training rutines.

Bevægelsen / The movement

1. Al vægten på det ene ben og det andet ud til siden, så man laver en halv split.
1. All the weight on one leg and the other to the side, making a half split.

2. Rul bagover, stadig med det ene ben strakt.
2. Roll back still having the one leg streched.

3. Skub af med det ben man har vægten på, så man laver en baglæns koldbøtte.
3. Push off with the leg carrying the weight so you make a back flip.

4. Læg vægten på skulderen og træk benet op under kroppen.
4. Put your weight on yor shoulder and pull the leg up under the body.

5. End i quarters
5. End up in quarters position.

Fuld kraft / Full force

Ja der er gået lidt tid siden sidst ... men bare fordi jeg ikke har fået skrevet betyder det ikke at jeg har været doven angående træning :-)

Det var en hård tur at komme op og træne 100% igen. De første 3-4 uger var sindssyg frustrerende fordi jeg havde mistet timing og derfor måtte tappe MANGE gange til folk jeg normalt får til at tappe. Der var en del aftener hvor jeg havde længere samtaler med mig selv på vej hjem fra træning og måtte overbevise mig selv om at det nok skulle gå og det kun var et spørgsmål om tid før jeg var tilbage på samme niveau igen. Jeg har haft tider hvor det har været svært at motivere mig til at træne, men de uger har været de værste jeg har været igennem hvad angår selvtillid og motivation i træning. Set i bakspejlet ville det nok have været en god ide at få snakket lidt mere med trænerne om det, da jeg virkelig havde nogle dage hvor jeg var ved at kaste håndklædet i ringen og stoppe. Heldigvis er jeg kommet igennem og er ved at være på niveauet fra før skaden.



Well it's been some time ... but just because I haven't written anything doesn't mean I've been lazy regarding training :-)

It's been a tough journey getting back to train at 100% again. The first 3-4 weeks really frustrating because I'd lost timing and therefore tapped A LOT to people I usually get to tap. There were quite some nights where I had long conversations with my self on the way home from the gym, convincing my self that it would work out and it only was a question of time before I was back on the same level. I've had times with lack of motivation before, but those weeks has been the worst regarding lack of self confidence and motivation in training. Looking back I should have talked more with my coaches about it because there were days where I was ready to quit it all together. Fortunetly I made it thrue and is close to the level I was at before the injury.