tirsdag den 27. maj 2008

Level change v2.0

Da jeg lærte hvad et level change var, fik jeg at vide at man går ned i knæ, for at matche modstanderen når han prøver at shoote. Det var mere eller mindre det ...

I de seneste måneder hvor jeg har arbejdet en del med min brydning, har jeg også arbejdet med mit level change og har måtte konstatere, at det er mere end bare at gå ned i knæ.

Som udgangspunkt har jeg min grundstilling, hvor jeg har mit tyngdepunkt mellem mine ben, så vægten er ligeligt fordel på begge to, og jeg dermed er i stand til at bevæge mig.


Det der har været mit problem er at i det jeg går ned i knæ har jeg trukket overkroppen med ned og dermed har fået det meste af vægten på min forreste fod.


Problemet med vægten på den forreste fod er, at jeg ikke kan bevæge den, og at det netop er den min modstander vil angribe. En anden ting er at jeg ofte har følt mit level change som et lille hop. Et hop er langsommere og man er endvidere handlingslammet i det lille tidsrum man er i luften. Alt i alt var mit level change ikke optimalt.

Min løsning er at holde overkroppen oprejst, når jeg level changer.


Ved at bibeholde overkroppen oprejst forbliver mit tyngdepunkt mellem mine ben og dermed lige vægtfordeling på fødderne. I starten føltes dette mærkeligt, da mit hovede ikke kommer lige så langt ned, og jeg derfor ikke følte at jeg kom ned i knæ. Dette er blot en illusion, og jeg er ved at vende mig til det, for jeg kommer lige så langt ned i knæ som tidligere. Til gengæld er mit level change blevet hurtigere og så kan jeg bevæge mig når modstanderen shooter.

Ingen kommentarer: