torsdag den 22. maj 2008

Transition fra høj single til lav single

Til formiddagstræning i dag nørdede vi noget single-leg nedtagninger. Den klassiske "running the barrel" fungere jo fint, men mange er også gode til at forsvare den. Det klassiske forsvar er at skubbe modstanderen på hovedet, som på billedet nedenfor. Ideen her er at få skabt afstand mellem hovedet og hoften.


Har modstanderen først fået skabt så meget luft at man ikke længere kan lægge pres på låret, er han halvt escapet og man kæmper nu mere en kamp om positionen end om nedtagningen. I stedet dropper man ned på knæ til en lav single, hvorved man arbejder med modstanderens kraft på ens hovede i stedet for at arbejde mod hans kraft for at forsøge at genvinde den høje single.


Fra den lave single kan man få sin nedtagning på trods af modstanderens ellers succesfulde forsvar af den høje single.

Ingen kommentarer: