Hvor sidder aggressiviteten? (Projekt aggressivitet)

Efter kampen til Adrenaline 3 er det tid til reflektion og en af de ting jeg synes rammende for kampen, var at jeg ikke var så aggressiv, som jeg gerne ville være.

Dette diskuterede jeg med Graugart forleden, og han havde en ret god tilgang til det. Aggressivitet består ikke i at kunne "gå amok", men at kunne vedholde sit angreb på sin modstander.


Så hvad skal der så til for at kune være aggressiv?
Graugart pointerede overblik - at man hele tiden ved, hvad der sker, og hvad ens muligheder er. Min tilføjelse var en bred vifte af teknikker (relativ bred), så man ikke behøver at "resette", men kan gå videre til en ny teknik, samt at der ikke er en afstand, man ikke kan arbejde fra.

Ind til nu har jeg i projekt aggressivitet fokuseret på mit bottom game, uden at ha' tænkt videre over mekanismerne i det. Det jeg har gjort i mit bottom game, er at arbejde for at escape, så snart jeg lå nederst. Hver gang jeg kom i en situation, hvor jeg ikke kom fri (og dem har der været en del af), gik jeg tilbage til situationen med et par sparringspartnere og/eller træner, for at se hvad jeg kunne gøre anderledes. Nogen gange manglede jeg en hel teknik fra den pågældende position, mens jeg andre gange bare skulle finpudse teknikker, jeg allerede kendte.


Det jeg reelt gjorde, var at presse mig selv til at lave fejl. Når man ikke kan vente på at modstanderen laver fejl, eller situationen hvor man er god kommer, bliver det tydeligt hvor man har huller, og når man noterer sig disse, kan man lappe dem. Som jeg har skrevet i tidligere indlæg er det hårdt fysisk, men set i bakspejlet er det også mentalt hårdt, for det er netop at sætte sig selv i situationer hvor man er dårlig, og det kræver en del at holde motivationen, når til tider 90% af alt man forsøger ikke virker.

For at træne aggressivitet kræver det også gode sparringpartnere. Nogen der kan give god modstand, for hvis man er dem overlegne bliver det bare de samme 2-3 teknikker man kører om og om igen - den dag man så får modstand indser man hvor mange huller man faktisk har. Det kræver dog også at ens sparringspartnere ikke har større egoer, end at de ikke skal vinde for enhver pris til træning, men tillader at man begår fejl, uden absolut at skulle prøve at afslutte én hver gang. Specielt i boksning er det nødvendigt, at man kan lave fejl uden at bliver KO'et til træning, ellers bliver hovedfokus at beskytte sig frem for at blive aggressiv.


Der kommer med garanti mere omkring dette, da jeg mener træningsmentalitet, er noget af det vigtigste for at nå langt.