fredag den 19. september 2008

Passion og dedikation

Ja det sker jo at kroppen går lidt i stykker - faktisk sker det tit, men med 8 træningspas om ugen med de gutter jeg sparer med, er det egentlig så mærkeligt at der sker små-skader - heldigvis er det sjældent værre end min fysioterapeut kan fixe mig igen.


Så hvorfor gør jeg det? Fordi jeg elsker det. Selvom jeg ender med at hade træningerne de sidste par uger op til kamp, går der ikke mere end 2-3 dage efter kampen før jeg er til træning igen. Til kampen ved Adrenaline 3 fik jeg i slutningen af 2. runde strukket ledbåndet på indersiden af mit ene knæ. Diagnose: pause i ca. 3 uger. Jeg kan bare ikke ligge stille. Der er så mange ting jeg vil arbejde på, som kører rundt i hovedet på mig og ikke giver mig ro før de er blevet afprøvet.

Jeg ved godt kroppen har brug for ro til at heale, men som det er nu med knæet er der jo stadig mange ting jeg kan: Bokse på sandsæk, pull-ups etc. Jeg vil blive bedre og der er altid noget man kan arbejde på - også selvom man har skader.

Man kan ikke vinde kampe med undskyldninger, så man kan heller ikke blive bedre med undskyldninger.

Ingen kommentarer: